3 tips til, hvordan du skaber et hyggeligt soveværelse

0

Soveværelset er et af de rum i hjemmet, hvor man bruger allermest tid. Grunden til dette er selvfølgelig, at man sover herinde om natten.

Derfor er det også vigtigt, at man ikke glemmer, at dette rum skal indrettes pænt og behageligt. Hvis man sover i et soveværelse, hvor man ikke føler sig godt tilpas, risikerer man at komme til at sove dårligt om natten.

Dårlige omgivelser kan nemlig give dårlig nattesøvn. Soveværelset skal derfor indrettes, så du har lyst til at være derinde og føler dig godt tilpas. En af de mest populære indretningstyper i soveværelset er den hyggelige, og derfor har vi i det følgende samlet tre tips til, hvordan du indretter dit soveværelse hyggeligt.

En skøn seng

Det første og vigtigste element i soveværelset, der skal være styr på, er selvfølgelig sengen. Der er flere beslutninger, der skal tages i forbindelse med sengen, end man lige regner med. For det første skal man beslutte hvilken størrelse, man skal have. Hvis du er alene, er en trekvartseng et meget populært valg, hvorimod hvis du bor sammen med en partner, er dobbeltsengen det mest populære valg.

Når du har valgt størrelsen på sengen, skal du vurdere, hvilken type madras du skal have. Her handler det meget om, hvad du sover bedst på, eftersom der er stor forskel på madrasser og mennesker. Konsulter gerne en af dem, der står i sengeafdelingen. De kan som regel give dig en hjælpende hånd.

Du kan også forsøge dig på egen hånd med at finde frem til den bedste seng til dig og dine behov ved at klikke lige her.

Sidst skal du vurdere, om du vil have et sengestel eller ej. Et sengestel kan gøre utrolig meget for indretningen, og det er derfor et godt valg, hvis du vil have en gennemført stil i soveværelset. En seng er dog hyggelig, uanset om du har stel på eller ej.

Masser af bløde tekstiler

Når du skal skabe hygge i et rum, anbefaler vi, at du benytter rigeligt med bløde tekstiler. Det vil sige sådan noget som pyntepuder, tæpper, plaider, gardiner og meget mere.

Put et lækkert sengetæppe på sengen, anret nogle skønne puder og placer et par bløde tæpper for enden af sengen, så er du allerede godt på vej til den hyggelige indretning. Læg gerne et blødt gulvtæppe der, hvor du stiger ud af sengen.

På den måde undgår du kolde fødder om morgenen, og derudover er det også med til at skabe den hyggelige stemning.

Gardiner er som nævnt også en af de ting, der er med til at skabe hygge. Særligt er lange, frithængende gardiner et populært valg, eftersom de skaber en flot ramme for rummet og tilfører noget elegance.

Planter og billeder

Sidst, men ikke mindst, er det en god ide at sætte nogle planter rundt omkring, da de giver en dejlig atmosfære. Billeder på væggene vil desuden gøre rummet mere personligt og mindre tomt.

Disse to elementer sætter virkelig prikken over i’et, når det kommer til den hyggelige indretning.

Share.

About Author

Joanna er Ciscas livsstils- og rejseekspert, men som hun selv siger, ”skriver hun nok lidt om alt muligt”, når interessen er der. Det har indtil videre ført til en del spændende indlæg, og mon ikke den trend fortsætter i fremtiden? I fritiden holder hun af at rejse, bruge tid med veninderne, gå i haven og bruge tid sammen med sin hund Bing.

Leave A Reply