Fire gode råd til din messestand

0

Du kan gøre mange forskellige ting for at gøre opmærksom på din virksomhed og skabe merværdi. Du er helt sikkert bevidst om, at du skal forberede dig, men hvordan får du skabt den perfekte messestand?

1.     Hvad er dit mål med at deltage på messen?

Hvad ønsker du at opnå, og hvilke forventninger har du til messen? Det er nogle af de spørgsmål, du skal finde svar på, før du begynder at planlægge, hvordan din messestand skal se ud.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man vælger at sætte en stand op på en messe. Ønsker du at få feedback på dine produkter? Ønsker du at øge kendskabet til din virksomhed? – Eller hvad ønsker du helt konkret at opnå?

2.     Skil dig ud fra mængden

Det er meget sandsynligt, at din virksomhed vil blive overset, hvis den ikke skiller sig ud fra de øvrige messestande. Det er derfor afgørende, at du har et es i ærmet, så du kan give de mange nysgerrige gæster en mindeværdig oplevelse.

Det er generelt meget nemmere at trække folk til sin messestand, hvis man har noget unikt at byde på. Det kunne være lidt sødt til tanden, en sjov aktivitet eller visning af en fængende kortfilm. Det er fuldt ud lovligt (og en god idé) at tænke ud af boksen, så tænk over, hvordan du kan gøre din messestand unik.

3.     Køb udstyr i god tid

Bestiller du en messestand, så vil du få tildelt en plads, hvor du kan opsætte din messestand. I den anledning skal du bruge forskellige former for udstyr, da et bord og en stak visitkort ikke er nok til at imponere de mange forventningsfulde besøgende på messen.

Der findes rigtigt mange forskellige former for messeudstyr – bl.a. følgende:

Skal man gøre noget, så kan man lige så godt gøre det ordentligt, hvorfor du skal være villig til at investere i forskellige former for udstyr. Du kan tilmed overveje at hyre en grafiker, hvis du har brug for professionel hjælp til den grafiske del.

4.     Registrér gæster (og potentielle kunder)

Hvis du og din virksomhed har valgt at deltage i en velbesøgt messe, så skal du sørge for at registrere gæster, som du bør se som dine potentielle kunder. Du kan registrere dine gæster med telefonnummer og e-mail, så du kan sende gode tilbud og løbende informationer om nye produkter o.l.

Messegæster er som regel mere tilbøjelige til at lade sig registrere, hvis de føler, at de kan få noget ud af det. Du kan med fordel give en lille symbolsk belønning i form af en rabatkode eller et ekstraordinært godt tilbud.

Share.

About Author

Joanna er Ciscas livsstils- og rejseekspert, men som hun selv siger, ”skriver hun nok lidt om alt muligt”, når interessen er der. Det har indtil videre ført til en del spændende indlæg, og mon ikke den trend fortsætter i fremtiden? I fritiden holder hun af at rejse, bruge tid med veninderne, gå i haven og bruge tid sammen med sin hund Bing.

Leave A Reply