Flere og flere danskere køber sig til hjælp i hjemmet

0

Der er efterhånden rigtig mange danskere, der får den ene eller anden form for hjælp derhjemme. Det kan både være til rengøring, børnepasning og hundeluftning, og grundene hertil er mange.

Det logistiske puslespil

Mange familier vælger at få hjælp derhjemme for simpelthen at kunne få det logistiske puslespil til at gå op. Derfor er der eksempelvis mange, der har én ansat til at hente børn i institutioner et par dage om ugen, hvor både mor og far arbejder sent. Det er typisk en tjans, unge piger og drenge får, og så bliver de og passer børnene et par timer, indtil forældrene kommer hjem. Det kan i nogle tilfælde være en nødvendighed for at få det hele til at hænge sammen.

Det samme gælder i forhold til husdyr, som gerne skal passes. Hvis man arbejder sent, men har en hund, vælger mange at hyre en hundelufter, som kan tage sig af kæledyret. På den måde kan man stadig have sin firbenede ven, selvom man nogle dage om ugen er nødt til at blive lidt længere på arbejdspladsen. I disse tilfælde handler det altså om at få hverdagen til at hænge sammen uden at skulle opgive enten husdyret eller arbejdet for at kunne komme hjem tidsnok til både at hente børn og lufte Fido.

Mere tid til familien

En anden udbredt grund til at vælge at få hjælp udefra er, at det giver mere tid til familien. Arbejder man fuldtid og har måske derudover langt til og fra arbejde eller bruger tid i foreninger, kan det være svært at få passet alle de praktiske opgaver samtidig. Derfor vælger flere og flere danskere for eksempel at hyre et rengøringsfirma til at sørge for, at huset altid er skinnende rent. Det er en investering, som naturligvis koster noget, men som til gengæld frigiver en hel masse tid, der ellers skulle have været brugt på at svinge støvsugeren og vaske gulve. I den moderne familie, hvor både børn og voksne har travlt, er det en måde, hvorpå man kan sørge for, at der bliver lidt mere tid til hinanden. Arbejdet kan ikke varetages af andre, og det samme gælder fodboldtræningen, men netop en ting som rengøringen kan godt overlades til udefrakommende, og det vælger mange derfor at se som en mulighed for at bruge de dyrebare timer på noget andet.

Gør livet sødere

Ud over de logistiske og tidsmæssige grunde er der også nogle, der vælger at betale sig fra diverse praktiske opgaver, fordi det simpelthen bare er sjovere. Det er de færreste, der ønsker at bruge deres lørdag formiddag på at gøre badeværelset rent, og derfor vælger flere danskere altså også at betale sig fra det, fordi de rent ud sagt bare ikke gider. Nogle har måske teknisk set tid til rengøring og madlavning, men de har vurderet, at de simpelthen hellere vil bruge tiden på noget andet. Derfor vil de gerne bruge nogle penge på at få andre til at varetage opgaverne, og så kan de i stedet bruge tiden på sjovere ting. Har man pengene til det, er det altså blot et spørgsmål om prioritering, og det ser altså ud til, at flere og flere danskere vælger at prioritere mere fritid over de penge, der bruges på diverse services. Du kan efterhånden betale dig fra de fleste huslige pligter og praktiske opgaver, så det handler blot om at vurdere, om det er noget, der går dig så meget på, at du hellere vil betale dig fra det, eller om det i virkeligheden er noget, du kan hygge dig med.

Share.

About Author

Joanna er Ciscas livsstils- og rejseekspert, men som hun selv siger, ”skriver hun nok lidt om alt muligt”, når interessen er der. Det har indtil videre ført til en del spændende indlæg, og mon ikke den trend fortsætter i fremtiden? I fritiden holder hun af at rejse, bruge tid med veninderne, gå i haven og bruge tid sammen med sin hund Bing.

Leave A Reply