Indret hjemmekontor til mest produktivitet

0

Et hjemmekontor skal være funktionelt, og skal gerne passe til dig og dit hjem. Det kan være en god ide udelukkende at bruge kontoret til at arbejde i, så det bliver et sted, der forbindes med arbejde og produktivitet. Blot fordi kontoret er i hjemmet, bør arbejdet helst ikke flyde sammen med den fritid, du også gerne skal have når du er hjemme. Helt generelt er det vigtigt at tænke i komfort og optimering af de møbler og hjælpemidler, du skal bruge på kontoret. Ergonomien er nemlig vigtig. Din kontorstol og arbejdsbordet skal være komfortable, og altså ikke kun dekorative, selvom indretningen til tider kommer i første række. Belysningen fra de lamper, du har i dit hjemmekontor, skal være god at arbejde i. Hvis arbejdet skal være så effektivt som muligt, skal du gerne uden problemer kunne se, det du laver uden at anstrenge dine øjne. Indretningen af dit hjemmekontor er altså ikke uden betydning for produktiviteten i dit arbejde.

Hold orden i dine ting med de rette kontorartikler

Mappesystemer til løse papirer, holdere til kuglepenne og små kasser til opbevaring af diverse småting kan være fordelagtige at anskaffe sig, så du ved nøjagtigt hvor, du har lagt dine ting. Derved undgår du at bruge unødig tid på at lede i skuffer og skabe efter det, du mangler. Strategisk placering af eventuelle kontormaskiner er også vigtigt, så de er lette at anvende.

Vær forberedt med de rette kontorartikler til håndtering af eventuelle udfordringer, der kan opstå, når du sidder mit i arbejdet. Så kan du let kan komme videre i dit projekt. Hvis du f.eks. står og mangler retteblæk eller papirklemmer, er det rart, hvis du allerede er taget højde for dette. Så kan arbejdet fortsætte hurtigt herefter, og din tid bliver dermed brugt optimalt på selve arbejdsopgaven. Det er altså vigtigt at have sig for øje hvilke typer arbejdsopgaver, du for det meste har med at gøre, for derefter at vælge de kontorartikler du har behov for i dit hjemmekontor.

Personligt præg ved valg af kontorartikler

Derudover er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas i dit personlige kontor, så du har lyst til at tilbringe en masse produktive timer her. Det skal helst være et rum, du har lagt energi i at gøre til dit eget, så du kan se frem til den tid, du skal tilbringe ved skrivebordet. Dette kan du gøre ved at være bevidst om hvilken indretningsstil, du vil følge på hjemmekontoret. Det kan betale sig at gøre sig nogle overvejelser om hvilke whiteboards, kontormøbler, kontorartikler og udsmykning af lokalet, der appellerer til en kreativ, seriøs og rar stemning på hjemmekontoret. Interiøret skal altså helst være inspirerende og aktiverende for den gode arbejdslyst. Her er det oplagt at finde opbevaringskasser, lyskilder og billeder til væggene med et lækkert udtryk, så rummet gøres personligt. Der kan også tænkes i kreative løsninger såsom en tavle på væggen eller måske et hyldesystem til dine bøger og mapper. Mulighederne er mange, og valget er dit.

 

Share.

About Author

Joanna er Ciscas livsstils- og rejseekspert, men som hun selv siger, ”skriver hun nok lidt om alt muligt”, når interessen er der. Det har indtil videre ført til en del spændende indlæg, og mon ikke den trend fortsætter i fremtiden? I fritiden holder hun af at rejse, bruge tid med veninderne, gå i haven og bruge tid sammen med sin hund Bing.

Leave A Reply